
Hvordan Bliver Man Lærer?

Der er flere forskellige måder, du kan blive lærer. Der er nemlig forskel på, om du vil være folkeskolelærer, efterskolelærer eller højskolelærer.
Lærer i folkeskolen/efterskolen
For at du kan blive lærer i folkeskolen, skal du tage en folkeskolelæreruddannelse et sted i Danmark. Du kan tage uddannelsen faktisk over hele Danmark, endda også på Bornholm, hvis du bor der.
Uddannelsen tager 4 år, hvor du lærerens grundfaglighed, du specialiserer dig forskellige skolefag, du kommer i praktik og slutter det hele med et bachelorprojekt.
Med din uddannelse som folkeskolelærer kan du nemt uddanne dig mere på universitetet, heriblandt masters, diplomuddannelser eller blive læsevejleder i folkeskolen. Nogle af disse uddannelser har dog et krav om, at du skal have erfaring fra folkeskolen.
Er det efterskolerne, der er din store drøm, skal du have en folkeskolelærer-uddannelse, hvis du decideret vil undervise i skolefag, altså dansk, englesk, tysk, matematik osv. Da det er unge mennesker, der skal til eksamen, skal man være uddannet lærer for overhovedet at må undervise i eksamensfag.
Der er dog heldigvis andre fag på efterskoler, så hvis du er god til gymnastik, fodbold eller noget helt tredje, kan du stadigvæk blive ansat på en efterskole.
Højskolelærer
Du kan sagtens blive højskolelærer, selvom du ikke har en uddannelse som lærer. På højskolerne er der ingen eksaminer, men mere et fokus på selvudvikling og nørderi indenfor specifikke ting. Har du en motivation for at undervise og er god til det eller har en vis ekspertise i en specifik sport, kreativitet eller udvikling, kan du nemt blive ansat på højskolerne rundt omkring i Danmark. Erfaring har dog også en betydning, du kan ikke bare komme fra gaden, da det er mennesker, der gerne vil udvikle sig, der er i fokus.
OBS: Sidens tekst er bragt i samarbejde med Perlen Odense. Her finder du et imponerende sortiment af Sif Jakobs øreringe, eller utallige andre gode varer. Det gør hverken til eller fra, men det er information, du bør vide.
Redaktionen på oddjob