Hvordan Bliver Man Kørelærer?
Går du og drømmer om at blive kørelærer? At blive kørelærer kan være et fantastisk job, hvis man drømmer om at være selvstændig og elsker at køre bil. Dog skal man lige blive godkendt kørelærer før man må begynde at undervise andre i at køre. Herunder kan du blive meget klogere på, hvordan man bliver kørelærer.
Hvordan bliver man kørelærer? For at blive kørerlærer, så skal du tage en kørelæreruddannelse, der tager cirka 8 måneder. For at tage uddannelsen, så skal du både være 24 år gammel, samt have mindst 2 års kørselserfaring. Man starter altid med at blive kørelærer til almindelig personbil, hvorefter man kan efteruddanne sig til også at kunne undervise i ting som motorcykel, storvogn, lastbil, bus og stort påhæng.
For at blive kørelærer, så skal du selv betale for uddannelsen. Denne koster som regel 30.000 kroner til 60.000 kroner, alt efter hvor du tager den. Herefter kan du se frem til en løn, der for de fleste selvstændige kørelærere ligger på 25.000 til 35.000 kroner om måneden, og ofte en del mere. Arbejder du som kørelærer på en uddannelsesinstitution, så vil lønnen ofte ligge på 35.000 til 40.000 kroner om måneden.
Redaktionen på oddjob